Med sådan en oplevelse i tankerne, bliver jeg ret forskrækket over, at over 40% af 21–35-årige i Danmark, ikke har en forsikring. De står fuldstændig uden beskyttelse hvis uheldet er ude. Desværre er det heller ikke nemt at bruge sin forsikring i dag: Sidst min pung blev stjålet involverede det: 1. Rode en stak papirer igennem i forsøget på at finde mit policenummer, 2. udfylde en lang formular på en hjemmeside der crashede undervejs, 3. ringe ind til en venlig dame, der ikke kunne finde mig i systemet, og 4. vente et par uger på min erstatning. Med sådan en oplevelse synes jeg ikke det er mærkeligt, at vi er en generation der har et dårligt forhold til forsikring.
Derfor har vi startet Undo. Vi vil lave den bedst mulige forsikringsoplevelse fra start til slut. Vi ved, at når du har brug for hjælp har du ikke behov for at sidde i telefonkø eller blive bekymret for om du kan finde dit policenummer. At melde en skade skal ske hurtigt og det skal være nemt. Derfor har vi brugt et år på at udvikle en app der kan tage imod en skadesindberetning og beregne erstatningen: Så brugeren hurtigt kan få sin udbetaling og komme videre i livet.
Det første skridt er at få købt forsikringen. Vi har interviewet 50 unge i 20’erne for at finde ud af hvordan den oplevelse er nu. De siger at forsikringskøb er tidskrævende (og næsten altid over telefon), umuligt at forstå (det er vist ikke for køberens skyld, at alt står i jura-sprog), og fyldt med dårlige overraskelser (700 kr. i opsigelsesgebyr, wtf). Vi tror på, at antallet af uforsikrede unge kan reduceres markant, hvis man fjerner de forhindringer. Det gør vi med en kombination af teknologi, transparens og kommunikation i øjenhøjde. Når man køber en forsikring i Undos app, er det fuldstændig klart hvad man får ud af den enkelte dækning, og man får hjælp til at skræddersy sin forsikring så man aldrig betaler for meget. Og ja, så tager det også kun 3 minutter og foregår på mobilen.
Forsikring er fabelagtigt, men kun hvis det er indrettet efter brugerens behov, ellers er det bare en træls pligt. Vi har dedikeret os til, at bruge alt vores energi, på at gentænke og forbedre alle dele af forsikringsoplevelsen. Så har vi gjort vores, for at vi ikke bliver generationen, der aldrig får styr på det med forsikring.
Pas på jer selv derude!