Hent din nye digitale forsikring lige her

Få tilsendt én sms med et link til at hente vores apps. Så kan vi beregne din pris på få minutter.

Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Tak!

Du vil om lidt modtage en sms, med vores apps

Dine forsikringer lige ved hånden

Hent vores apps, få din pris og kom i gang med at skræddersy dine forsikringer.

Indbo-, rejse- og ulykkesforsikring

DOWNLOAD

Bilforsikring

DOWNLOAD
< Tilbage til blog

Guide til erstatning af forsinket bagage

Det er noget taget direkte ud fra ens værste mareridt - du står midt i en i forvejen overbefolket lufthavn - børn skriger og græder - men hvor blev bagagen nu af? Vi har hørt mange historier fra nære og kære om, hvor forfærdeligt det var, da de stod midt i Gran Canaria uden ejendele, andet end det de havde i håndbagagen. Okay, du forstår det nok nu: det er ikke fedt, når bagagen er forsinket. Men hvad i hulen gør man så, når man står dér? Vi har samlet en guide over, hvordan du skal forholde dig til forsinket bagage her. Du har nemlig krav på erstatning!

Min bagage er forsinket - hvad skal jeg gøre?

Har du stået ved bagagebåndet i, hvad der føles som, 100 år - uden at se skyggen af din kuffert, så skal du først og fremmest snakke med de bagageansvarlige personer, eller, hvis muligt, dit flyselskab. De har måske noget information om, hvad der er sket. 

Herefter laves en PIR-rapport (Property Irregularity Report), der er et slags dokument som beviser at din bagage er forsinket - den er meget vigtigt, hvis du senere vil have erstatning fra flyselskabet. Det er meget vigtigt, at det er noget du gør som det allerførste - så kan du hurtigst muligt få hjælp. Hvis det ikke kan lade sig gøre, har du højst 7 dage til at melde det. Men der er man forhåbentlig videre på rejsen.

Når du har fået ordnet alt det praktiske, kan du rejse videre som normalt. Du kan lige lægge vejen forbi et supermarked eller tøjbutik, hvor du kan købe nogle sæt tøj, en pakke med underbukser, en tandbørste og andre toiletsager, som du skal bruge. Bare husk at gemme kvitteringen, så du kan være sikker på at få alle pengene tilbage. Du skal dog være opmærksom på, at det kun gælder de mest nødvendige ting - så man skal ikke gå ud og købe dyrt mærkevaretøj. Allerede efter bagagen har været forsinket med 5 timer, dækker vi med et fast beløb pr. Døgn. Beløbet ligger på 300 kr. Pr. person, der mangler sin baggage og som er inkluderet i rejseforsikring. Gælder dog ikke ved forsinkelse på hjemturen til DK. Når du har fået lavet din PIR-rapport, kan du også i nogle tilfælde spore din kuffert her. Når du tjekker din kuffert ind i lufthavnen, bliver den nemlig registreret i et verdensomspændende digitalt bagagesporingssystem.

Andre gode råd om bagage, når du skal ud og rejse

Faktisk forsvinder kufferter relativt ofte - især, hvis du skifter fly undervejs, kan bagagen godt gå tabt og måske slet ikke komme med på dit nye fly. Derfor kan du følge disse råd for at oplevelsen bliver lidt mindre træls - eller måske endda undgå, at der skal ske din elskede bagage noget. 

  • Et vigtigt første råd er, så vidt muligt, at have de mest essentielle ejendele i din håndbagage, som du har med dig hele tiden. Det er især, hvis du har noget medicin, som du ikke lige kan undvære. Og selvfølgelig din pengepung!
  • In case at bagagen bliver væk i transit -  og stregkoden måske bliver beskadiget eller revet af - så kan det være en god idé at skrive navn og adresse et sted på din bagage.
  • Hvis du gerne vil undgå at få stjålet dine værdier i kufferten - så er det en god idé at låse kufferten. Vælg helst en TSA-lås (Transportation Security Administration), som kan låses op med en universalnøgle - for hvis kufferten skal igennem tolden - så slipper du for at kufferten bliver brækket op og ødelagt. 

Nogle personer ser aldrig skyggen af deres bagage igen - og så kan det være rart, hvis man har en rejseforsikring, som kan hjælpe dig og dække de tabte genstande. Med Undo ’s rejseforsikring, kan du fx få dækket din bagage fra den kun har været forsinket i 5 timer efter din ankomst til destinationen. Læs mere om Undo’s rejseforsikring her.

Hvornår går min bagage fra forsinket til forsvundet?

Når der er gået mere end 21 dage, kan du godt vinke farvel til din kuffert, da den her regnes som bortkommen. Den kan stadig godt dukke op på et senere tidspunkt - men helt juridisk betyder det, at du nu kan kræve erstatning.  

Her vil næste skridt at sende en skriftlig klage til det flyselskab, der har været ansvarlig for at du - og din kuffert - kom sikkert frem til endedestinationen. Her kan det også være behjælpeligt med en rejseforsikring, som vil hjælpe med at skabe kontakt.

Hvad gør jeg, hvis min bagage er blevet stjålet?

Sker der det, at din bagage er blevet stjålet - så er det din indboforsikring, som typisk dækker dette. I det tilfælde skal du første og fremmest melde det til det lokale politi og få en politirapport. Det er vigtigt at skaffe sig den nødvendige dokumentation, når du skal have erstatning fra forsikringsselskabet. 

Hvis du har Undo forsikring og har valgt tilvalgsdækningen Tyveri mv. Af Bagage, dækkes de beskadigede eller stjålne genstande gennem os.

Hvad har jeg krav til af erstatning?

At klage og gøre krav på erstatning kan godt være en noget omstændig og langtrukken process, som kan trække hår ud, og helt afskrække nogle mennesker fra at gøre krav på det, som de egentlig fortjener. Derfor er det guld værd at have en rejseforsikring! Læs mere om hvad rejseforsikringen fra Undo ellers dækker her. 

Husk at din klage til flyselskabet skal indeholde den PIR-rapport, der blev lavet, og også dokumentation for de ting, du var nødt til at erstatte indtil kufferten dukkede op - eller hele kuffertens indhold, hvis den aldrig dukkede op. Det er også vigtigt, at du kommer med en tidsfrist på, hvornår du gerne vil have dit erstatningsbeløb. Flyselskaber har nemlig ingen regler for, hvor hurtigt de skal betale dig - og så kan det jo godt trække ud.

MORTEN
2/6/2022
< Tilbage til blog