Hent din nye digitale forsikring lige her

Få tilsendt én sms med et link til at hente vores apps. Så kan vi beregne din pris på få minutter.

Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Tak!

Du vil om lidt modtage en sms, med vores apps

Dine forsikringer lige ved hånden

Hent vores apps, få din pris og kom i gang med at skræddersy dine forsikringer.

Indbo-, rejse- og ulykkesforsikring

DOWNLOAD

Bilforsikring

DOWNLOAD
< Tilbage til blog

Forsikring 101

Forsikring er kompliceret. Derfor vil vi gerne hjælpe dig med at forstå hvad du køber, så du kan blive bedst mulig dækket. Derfor har vi lavet en forsikring 101, med en kort introduktion til hvordan et forsikringsselskab virker, og hvad de forskellige termer betyder. Vi håber det kan hjælpe dig forsikret igennem forsikringsjunglen.

Forsikring er noget vi giver til hinanden

Helt grundlæggende er et forsikringsselskab en klub, hvor en gruppe mennesker bliver enige om at betale til en pulje, så når én kommer ud for et uheld, så hjælper de andre. Forsikringsselskabets rolle er at fordele midlerne, og administrere udbetalinger. Derfor taler man i forsikringsbranchen om en tilbagebetalingsprocent, som er den andel af pengene, der bliver brugt til at dække kundernes skader. Hos Undo er den 80%, det vil sige, at hver gang vi modtager en krone, udbetaler vi 80 øre til vores medlemmer. Så desværre bliver vi nok ikke ligeså rige som Casper drømmer om.

Hvordan er undo anderledes?

Undo virker på samme måde som alle andre udbydere af forsikring, så vores medlemmer betaler ind, og når uheldet er ude, så dækker vi. Der er to ting, som vi gør anderledes end alle de andre:

  • Vi bruger den nyeste teknologi til at lette administrationen
  • Vi har tilpasset vores forsikring til unge

Teknologi

Da Undo startede var det ud fra ideen om, at forsikring kan gøres bedre. Vi vil gerne sætte kunden i fokus og levere en oplevelse, der svarer til den vi selv ser i mange andre brancher. Fordi det hele kører på teknologiske skinner, så bruger vi også færre penge på den administrative del af det forsikringsselskaber bruger penge på. Du kan læse mere om hvordan vi bruger teknologi her.

Skræddersyet til unge

Den anden ting vi gør, der gør det billigere for vores kunder er, at vi har tilpasset dækningen til unge i byer. Det vil sige at vi ikke dækker sommerhuse, biler og vi er heller ikke det bedste sted til strandvejsvillaer. Vi er derimod rigtig gode til en 3-værelses ved Nørreport om det så er den i Aarhus eller København.

Det med småt bag de store ord

Forsikringsaftale

Kært barn har mange navne, og nogle selskaber kalder også dette dokument en police. Aftalen beskriver hvilke forsikringer du har købt, og dermed hvem der er forsikret og hvad du har forsikret. Forsikringsaftalen er den nemme måde at se hvilke forsikringer du har. Hos Undo er det også her du ser hvilke dækninger du har til- og fravalgt. Vi har prøvet at gøre vores så let forståelig som muligt, så du ikke skal bruge sommerferien på at læse dokumenter. Hvis du gerne vil fordybe dig ekstra i din forsikring, skal du læse betingelserne, her står alt det med virkelig småt.

Forsikringsbetingelser

Dine forsikringsbetingelser er er det dokument, der beskriver i detaljer hvordan du er dækket. Det er ofte et langt dokument fyldt med juridiske termer, men også det sted, hvor der står om du er dækket, hvis du elsker basejumping (Det er du hos Undo). Hos Undo har vi prøvet at gøre betingelserne lettere at forstå, så du ikke skal have en kandidat i jura, for at finde ud af hvornår vi dækker. Men hvis du stadig er i tvivl, så er du altid velkommen til at kontakte vores support.

Indbosum

Når du opretter en forsikring vil du blive spurgt om, eller foreslået, en indbosum. Dit indbo er et forsikringsord for alle de ting, der er inde i din lejlighed eller hus. Derfor kan det også være svært at opgøre hele ens indbo, men som tommelfingerregel, har de fleste mere end de umiddelbart tror. De dyreste ting kommer måske først frem:

  • computer
  • Telefon
  • iPad
  • TV

Oveni det kommer også en masse tøj, køkkenredskaber og hvad man nu ellers får samlet i løbet af et liv. Penge appen Spiir har lavet en god guide til at opgøre dit indbo.

Når du skal estimere dit indbo, skal du tænke på, hvad det ville koste hvis alt brændte i dag. Men når det er sagt, så betaler du også ekstra for ekstra indbo, så der er ingen grund til at være overforsikret. Mange indboforsikringer har en indbosum på 600.000-800.000kr. Som standard, men de færreste unge har så mange ting af værdi, derfor ender de med at betale for noget, som de aldrig får brugt. Hos Undo kan du få forsikret indbo ned til 100.000, hvilket gør at du spare på forsikringer, uden at miste dækning.

Selvrisiko

Når du på et tidspunkt får en skade og vil have penge af forsikringen, så vil du støde på ordet selvrisiko. Hvis du svingede lidt for hårdt med hofterne til den sidste familiefest, og tante Odas vaser ikke kan reddes med superlim, så er det godt at være forsikret. Selvrisikoen er en form for egenbetaling. Det vil sige, at hvis du har en selvrisiko på 500 kr. Og tante Oda skal have 4000kr. For vasen. Så betaler du 500kr. og forsikringen betaler 3500 kr.

Selvrisikoen er en afgørende faktor i at bestemme prisen på din forsikring, så jo lavere selvrisiko du har, jo dyrere bliver din forsikring hver måned.

Afskrivninger

Når din forsikring skal finde ud af, hvor meget dine ting er værd afskriver de på værdien. En afskrivning er en måde at tage højde for slid og alder. Det vil sige at en 4 år gammel Iphone ikke er det samme værd, som den dag du købte den. Ligesom, at ting du køber på loppemarked eller dba er billigere fordi de ikke længere er nye. Du kan finde vores afskrivningstabeller i vores betingelser på side 21-24.

I tabellen kan du blandt andet se, at en cykel bliver 10% mindre værd hvert år og hvor imod briller ikke mister værdi de første 2 år.

Det tager under 5 minutter at blive forsikret i Undo, og du kan gøre det fra vores App. Det er også her du anmelder skader eller ændre i din dækning, om det så er indbo, Selvrisiko eller adresse du vil ændre.

CHRISTIAN A. ANDERSEN
8/1/2019
< Tilbage til blog